Illustrationen: Maleri af Kristian Zahrtmann (1843-1917). Mit frokostbord i Portofino, 1900. Ejes af Ribe Kunstmuseum der venligst har givet tilladelse til at vise gengivelsen
Konferensspeciale, Københavns Universitet 2001.
Specialet ligger til udlån på Det Kongelige Bibliotek
Specialets problemformulering (uddrag fra indledningen):
I litteraturen omkring Zahrtmann er man enige om at farverne er centrale i Zahrtmanns kunst, men man undersøger ikke hans farvebrug og ingen søger at svare på hvorfor hans farvebrug er central i værkerne.
Der foreligger ingen undersøgelser af hvad Zahrtmanns farebrug er og hvordan han forstår farven. Hvad farven anvendes til i hans malerier og hvordan han når den optiske farvevirkning som fremstår for vores øjne når vi betragter hans værker.
Ligeledes har man i behandlingen af Zahrtmanns kunst, generelt ikke forholdt sig til det franske islæt der optræder i hans kunst. Man har fokuseret på Zahrtmanns rejser til Italien og hans egne umiddelbart negative udtagelser om fransk kunst, til ikke at forsøge at relatere ham til Frankrig.
Der foreligger ingen undersøgelser af hvad Zahrtmann har til fælles med fransk kunst, der gør at hans elever har følt det naturligt at søge videre mod Frankrig efter at havde gået på Zahrtmanns skole.
Ved ikke at undersøge ovennævnte, får man ikke søgt svar for – eller forståelse for, hvordan det kan være at man i sine betragtninger i Zahrtmanns malerier, får en fornemmelse af at farven er central, og hvorfor den er det. Man får ikke vished om hvad der var Zahrtmanns intentioner med måden hvorpå han anvendte farverne.
Man får heller ikke søgt en logisk grund til at stort set – hvis ikke alle – Zahrtmanns elever fokuserer mod fransk kunst, optages af farven, og samtidig føler at Zahrtmann som lærer var god.
Man får ikke undersøgt relationer mellem Frankrigs fokus på farven og Zahrtmanns fokus på samme, og dermed får man ikke åbnet op for en forståelse for mange de danske kunstneres farvemæssige grundlag i deres optagethed af de nye franske tanke i kunsten. En optagethed der var central i det moderne danske brud.
Jeg vil undersøge hvilke tanker der ligger bag Zahrtmanns farvebrug og om der er et tankemæssigt fællesskab med Frankrig. Både for at belyse Zahrtmanns farveforståelse, men også for at åbne for en forståelse for, hvorfor Zahrtmanns elever havde lært de franske elementer ved ham før de tog til Frankrig. Altså en relatering til fransk kunst. Dette gennem en sammenligning med Eugène Delacroix’ intentioner med farven i sine værker.
På denne baggrund vil nærværende speciale besvare følgende problemformuleringen: På grundlag af en antagelse om sammenhænge mellem filosofiske individopfattelser og kunstneres farvebrug, foretages en analyse af Zahrtmanns farvebrug. Med dette udgangspunkt vil jeg efterfølgende belyse intentionelle paralleliteter mellem Kristian Zahrtmann og fransk kunsts farvebrug repræsenteret ved Eugène Delacroix.“