Debatindlæg bragt i Kulturmonitor 7.november 2022

Til kulturinstitutionerne: Det er jer der har nøglen til forandring!.

https://kulturmonitor.dk/debat/art9068394/I-har-nøglen-til-forandring

Kulturinstitutionerne er vigtige i vores samfund. De lokale museer, kulturhuse, arkiver etc. er vigtigere end nogensinde til fortsat at sikre fundamentet for vores nationale selvforståelse som værende et demokrati i en global verden. Hvilket der altid bør være en stærk politisk bevidsthed og ansvarstagen omkring. 

Men I kan på de lokale museer, kulturhuse, arkiver mv. med fordel tage et blik på jer selv, for fremad at sikre jeres eksistensberettigelse – og selve jeres eksistens. For hvis I også i fremtiden skal sikre jer offentlige støttekroner, vil det hjælpe jer at tage en langt mere aktiv rolle i lokalsamfundet og spille mere ind i den lokale politiske debat.

I de senere år omtales kulturen i den offentlige debat i stigende grad som et erhverv. En tilgang, der præger mange politikeres forståelse af de lokale kulturinstitutioner. Kulturtilbuddene tænkes som en del af turisme- og/eller underholdningsindustrien. 

Derfor bliver I nu, i langt højere grad end tidligere, nødt til at formulere, konkretisere og insistere på, at I også er mereend et erhverv. Stil skarpt på jeres vigtige raison d´être og gøre det tydeligt for politikerne, at I som institutioner løfter en grundlæggende samfundsopgave – også i lokalsamfundet. Politikerne kan ikke blot overføre de kommercielle erhvervs konkurrencevilkår og succeskriterier i deres tilgang til institutionerne. 

For hvis I ikke tør insistere på jeres oprindelige opdrag som kulturinstitutioner, gør I det lettere for lokalpolitikerne at fralægge sig det politiske ansvar. De må stå på mål for at deres politiske beslutninger altid har konsekvenser for hvordan kulturinstitutionerne samfundsmæssigt påvirker den kulturelt og historisk betingede verdensanskuelse, som vores kollektive samfundsmæssige selvforståelse løbende formes ud fra. En forståelse, der i høj grad er betinget af formidlingen af den historie og kultur, vi kommer fra og udvikler os med afsæt i, også ned i det enkelte lokalsamfund.

Det er jer som museums- og kulturlederne, der har nøglen til at ændre situationen. Og det politiske øre lytter bare bedre, hvis dialogen ikke udelukkende handler om størrelsen på støttekroner, men i stedet tager afsæt i at jeres arbejde ikke blot er det økologiske flødeskum på søndagskagen i form af underholdning fjernt fra virkeligheden. Kulturen er veje ind i virkeligheden. 

Det er jer som fagfolk, der kan klæde lokalpolitikerne fagligt på til at forstå, at støtten til kulturinstitutionerne (samt den tiltrængte revision af museumsloven) bør og skal ske med indsigt og politisk forståelse for kulturinstitutionernes vigtige opdrag og rolle, frem for udelukkende at investere der, hvor guldet glimter i forvejen. 

I må i gang med at definere, hvordan I bidrager til lokalsamfundets værdi og identitet 

Min erfaring er, at det for flere små lokale kulturinstitutioner er svært at formulere, hvordan de bidrager i lokalsamfundet, og at gå i konstruktiv dialog med lokalpolitikerne om sammen at udfolde dette. Særligt i tider hvor pengene er få.

Men det nytter ikke noget, at I på de små lokale museer, kulturhuse, arkiver etc. lukker jer om jer selv som institution og distancerer jer fra samfundet. I må formulere, hvordan I kan blive en større ressource i jeres lokalsamfund og ikke blot fokusere på opretholdelse af egen drift. I kan med fordel ændre mindset fra identiteten som offer og i stedet se jer selv som en ressource. Dialogen med politikerne vil blive mere frugtbar, hvis den sker mellem ligeværdige partnere, hvor I kommunikerer med kommune og stat som samarbejdspartnere, frem for forældre, der surt beder jer om at tjene jeres lommepengene selv.

Og her kan I lokale museums- og kulturledere faktisk med fordel tillægge jer en mere erhvervsrettet tilgang til jeres faglighed. I skal turde udfordre jeres selvforståelse og faglige vanetænkning og blive stærkere på at formulere værdiskabelsen af jeres raison d’être som værende en attraktiv vare (!). Se jer selv som et samfundserhverv. I skal formulere over for politikere (og fonde, erhvervsliv), hvordan I kan bidrage til lokalsamfundets værdi og identitet – langt mere konkret og handlingsrettet end tidligere. 

I skal nytænke jeres arbejde for selv at skaffe en større del af det økonomiske grundlag.

Brug jeres vigtige værdiskabelse som afsæt for at indgå i ligeværdige partnerskaber med kommuner, fonde, erhverv, interesseorganisationer etc. Heri ligger der samtidig mange spændende potentialer for jeres forretningsudvikling. Og det er min erfaring at I samtidig som institution vil få fornyet energi og faglig glæde ved at tænke jer som en lokal ressource med potentialer til at gøre en forskel gennem jeres faglige mission. 

Invitér kommunen til dialog om, hvordan jeres lokalarkiv, museum, teater, kulturhus mv. kan blive en facilitator for lokal værdiskabelse. Konkretiser, hvordan institutionerne gennem samskabelse og partnerskaber kan sikre dannelse, uddannelse, være fælles ramme for refleksion om etik, kultur, historie mv., være en tryg ramme for debat og demokratistyrkelse gennem skabelse af lokalt engagement. Hvordan I kan blive stedet, der giver lokalsamfundet følelsen af samhørighed og af at høre til i et trygt fællesskab. Alt dette er vigtige samfundsopgaver som I som kulturinstitutioner kan løse for kommunerne. 

Kære kulturinstitutioner, tag têten og inviter politikerne til en dialog om, hvordan I sammen kan formulere og udfolde kulturinstitutioners potentialer til at løfte og styrke jeres lokalsamfund på dybere og vigtigere områder end blot som turismeerhverv og/eller underholdningsindustri. Fremtidens kulturinstitution er en vigtig lokal ressource – også til at løfte og styrke vores demokrati og fællesskab. Områder der kun er blevet vigtigere i disse år, med den verden vi kigger ind i.